søndag den 9. maj 2010

Bagerkrigen breder sig

Her på Frokostbloggen har vi tidligere afsluttet den christianhavnske bagerkrig og sendt stjernebageriet Lagkagehuset til tælling efter overraskende ringe bedømmelser af kendisbager Ole Kristoffersens produkter.

Nu kan iByen så fortælle, at Frokostbloggens fredsskabende indsats efter alt at dømme har været forgæves. I hvert fald er der nu en "gourmetbagerkrig" på vej i 2900 Hellerup, hvor Lagkagehuset inden længe vil åbne en filial.

Spørgsmålet er imidlertid, om det er korrekt at bruge ordet "gourmet". I hvert fald er Carl-Ove Nielsen, der i 13 år har stået i spidsen for konditoriet Café Vagn i Hellerup, mildt sagt ikke imponeret over sin nye konkurrent. Efter først at have været høflig og kaldt Ole Kristoffersen for en kollega skifter Nielsen gear:

»I øvrigt, så bruger Ole (Kristoffersen, red.) det dårligste mel, der findes ... Vi bruger italiensk mel til ciabattabrød. Det mener vi, er det rigtige. Andre bruger dansk mel ... Lagkagehuset er stærkt opreklameret i forhold til, hvad det er værd«.

Carl-Ove Nielsen afslører ikke, hvor han har sin detaljerede viden fra. Men bagernes verden er ikke stor, og der bliver talt en del om Ole Kristoffersen i den, lader det til.

»Vi venter bare på, at han knækker halsen ... Men hvis han får den omsætning, han siger, han forventer, så må vi alle sammen lukke«.
Og lidt senere præsenterer Nielsen for alvor sin syn på den tv-kendte bagermester:

»Ole er ikke en kollega. Han er et røvhul«, skærer Carl-Ove Nielsen igennem. »Han siger, han vil lære hele Danmark, hvordan man bager brød ...«.

Carl-Ove Nielsen vrænger denne sætning ud. Så leverer han sidste salve:

»Jeg ved ikke, om jeg ville trykke ham i hånden, hvis han trådte ind ad døren i dette øjeblik«.
Tag napoleonshatten på og skridt ciabattafrontlinjen i Hellerup af ved at læse hele reportagen her.

fredag den 23. april 2010

MGMT/BBQ/BLT

Frokostbloggen har fået en ny yndlingsplade.



Den smager således:
"[D]et samlede indtryk står tilbage som en stor, sammenkogt ret, der såmænd både havde et glimrende udgangspunkt, masser af gode råvarer og et par kokke, der egentlig godt kan deres kram. Men alligevel smager retten ikke rigtig godt, og det virker unægtelig, som om nogen har tabt hele krydderihylden ned i gryden og rørt rundt alt for længe, så de enkelte ingredienser er kogt ud og blevet ligegyldige, og alle de forskellige smagsindtryk modsiger og ophæver hinanden. Man bliver gang på gang i tvivl om, hvad det er, man spiser."

Find resten af opskriften hos Undertoner.

søndag den 18. april 2010

The Danish Way to Cook

Som nogle læsere måske vil huske, kunne Frokostbloggen for snart to år siden berette, at danskerne spiser alt for meget salt. Det er ikke så sundt at hælde for store mængder natriumchlorid indenbords, og derfor vil det være godt for folkesundheden og samfundsøkonomien, hvis vi kan få skruet ned for saltindtaget. Lige netop denne kamp har vi her på bloggen svært ved at engagere os i, fordi vi elsker salt for meget. Men der er nu heller ingen grund til, at vi giver os i kast med sagen, for det er der en prominent dansker, der har taget på sig.

Vi har at gøre med nationalskjalden Simon Kvamm, der har såvel sit band, Nephew, som hele det mandlige fodboldlandshold i ryggen i sangen "The Danish Way to Rock", der på overfladen skal forestille at være en VM-slagsang, men i virkeligheden er endnu et bevis på, hvordan Kvamm med fængende melodier, flammende omkvæd og forunderlige ord spidder danskerne og danskheden.
Se bare disse linjer:
Og hvis de spørger hvor vi bor
Så siger vi: “Der hvor saltet gror”

Med andre ord: Hvis vi skal beskrive essensen af det land, vi kommer fra, så er det vores saltindtag. Kvamm leverer en formidabel indkogning af den danske folkesjæl, og allermest mesterligt er det, at han præsenterer os for vores egen saltnarkomani, men uden at fælde nogen dom over os. Det er kort sagt kun mellem linjerne, at vi kan læse, at vi risikerer, at saltet bliver vores skæbne - og derfor står pointen så meget stærkere. Man kan sige, at Kvamms sprog ikke behøver noget krydderi; det er stærke sager i sig selv.

Man kan læse og høre hele Kvamms kulinariske kritik her.

søndag den 7. marts 2010

Stjernebageri taber krig på Christianshavn

Vi er nået til at skulle sætte punktum i den christianshavnske bagerkrig. Eller rettere burde vi måske sætte et udråbstegn, for resultatet er, hvad boulevardpressen nok ville kalde en chokafgørelse.
Uden den mindste tvivl udpegede de fire deltagere i Frokostbloggens fredspanel det tv-kendte og almindeligvis velansete Lagkagehuset som krigens taber.
Respekterer de krigsførende parter panelets afgørelse, er der således en revolution på vej på Christianshavns Torv, hvor Lagkagehuset så længe de facto havde monopol.

Her hos Frokostbloggen har vi svært ved at forestille os, at Lagkagehuset kan sidde fredspanelets klare udmelding overhørig. Ser man nærmere på afgørelsen, er der nemlig ikke meget at diskutere.

Frokostbloggens fire indbudte kagesmagere i fredspanelet vurderede hhv. Lagkagehuset og Holms Bageris udgaver af fire kagetyper: muffins med bær, træstammer, jordbærkager og den klassiske drømmekage. De i alt otte versioner blev smagt og vurderet én ad gangen, uden at panelmedlemmerne vidste, hvilken bager der stod bag det produkt, de var i færd med at sætte tænderne i. Kagerne blev bedømt på en skala fra 1 til 5 med den højeste værdi som den bedste, og parametrene var som følger: udseende, friskhed, konsistens, smag og en samlet, overordnet bedømmelse.

Og tallene - ja, de taler deres eget tydelige sprog. Lægger man paneldeltagernes overordnede vurderinger sammen, får Holms Bageri et pointgennemsnit på 2,88, mens Lagkagehuset er lige i nærheden af et halvt point efter med gennemsnittet 2,44.
Det er bemærkelsesværdige tal. Ikke blot sejrer opkomlingen tættest på Christianshavns Torv. Resultaterne viser også, at helhedsindtrykket af de to bageriers produkter end ikke kan løfte dem op til skalaens midte.

Går man længere ned i tallene, halter Lagkagehuset også et halvt point efter på de samlede gennemsnitskarakterer for parametrene konsistens, friskhed og smag. Kun hvad udseendet angår, er kendisbageriet tættere på konkurrenterne. Her ligger Holms på gennemsnittet 3,38, mens Lagkagehuset når 3,19.
Og sammenligner man vurderingerne af de enkelte kagetyper, løber Lagkagehuset kun af med sejren i jordbærkage-kategorien, hvor gennemsnitskarakteren 3,25 er nok til at slå Holms 3 point.

Meget symptomatisk for omvæltningen i magtforholdene på Christianshavn løb Holms Bageri med dagens største sejr. Det skete i muffin-kategorien, hvor Holms skovbærmuffin scorede en gennemsnitskarakter på fornuftige 3,5 point, mens Lagkagehusets blåbærmuffin kun ramte 2 point efter mistroiske kommentarer som "MARCIPANSMAG!?" fra S, mens K bistert sagde: "Mazarintærten har ringet. Den vil gerne have sin konsistens tilbage." L kunne blot konstatere, at blåbærmuffinen lignede "en sombrero med underligt sort udslæt" og i øvrigt var "sandkagens svar på en ørkenvandring".

Lige så trøstesløs tegner fremtiden nu for Lagkagehuset, der med al sandsynlighed må forlade Christianshavns Torv. Når det er sket, vil freden på ny kunne sænke sig over Christianshavn - og det vil forhåbentlig være slut med bagere, der sælger ikke videre store (eller gode) drømmekager til 64 kroner stykket. Med helhedsbedømmelsen 1,5 har Lagkagehusets fortolkning af sandkagen med den sprøde topping i al fald lidt et sviende nederlag.

fredag den 5. marts 2010

Bagerkrig del II: Grønne hestehove og radioaktive bær

Som vi kunne rapportere forleden, har det prominente bageri Lagkagehuset siden august 2009 været i en intens krig med konkurrenterne Holms Bageri. Slagmarken er Christianshavns Torv, og for at redde christianshavnerne ud af bagerkrigens rædsler satte Frokostbloggen sig sidste weekend til bordet for at spise konflikten til ende.

Eller rettere sagt fik bloggen hjælp af fire uvildige kagespisere, der til sammen udgjorde det panel, der skulle afslutte krigen. Ligesom WHO beskytter de folk, der har udråbt H1N1 som en pandemi, mod pres udefra, vælger Frokostbloggen at nøjes med at omtale panelmedlemmerne ved deres respektive forbogstaver og deres køn.

Frokostbloggens fredspanel bestod således af C, L, S og K. På en "hvor stor kagefan er du?"-skala fra 1 til 10, hvor 10 er højest, placerer C og L sig allerøverst, mens S er 9,5 og K 8. Vi har således at gøre med en flok passionerede kagetestere.
Af yderligere identifikation kan nævnes, at K hævder, at hvis han var en kage, var han en napoleonshat. L anser på grund af farverne hindbærsnitten for at være den eneste oplagte nationalkage i Danmark, mens panelets kvindelige deltagere, C og S er meget begejstrede for bærtærte.

C, L, S og K smagte og bedømte fire forskellige typer kage: muffins med bær, træstammer, jordbærkager og drømmekage. Hver type blev serveret i to versioner, Lagkagehusets og Holms.
De nøjagtige karakterer til kagerne vender vi tilbage til i det næste indlæg på bloggen. Nu skal vi først smage nærmere på de søde sager fra bagerhylderne.

Lagkagehusets jordbærkage fik pæne ord med på vejen af panelet: "Dagens Audrey Hepburn," var dommen fra K. "Hvor skaffer man den slags radioaktive jordbær?" lød det mere skeptisk fra L, der dog var imponeret over, hvordan kagens enkeltdele i fællesskab løftede sig til et højere plan: ren kagesynergi. C roste mandelsplitterne på toppen, hvilket S også gjorde, inden hun kryptisk gav den ros, at Lagkagehusets jordbærkage "dufter som en campingplads i Strasbourg i sommeren '92".

Holms jordbærkage blev også strøget en del med hårene. Både S og L roste gelétoppen, der holdt sammen på jordbærrene. "Den giver udtrykket jordbærhjelm en helt ny betydning," bemærkede L, der hyldede bundens konsistens og langede en topkarakter ud til smagen.
K var noget mere kritisk: "Der er noget Ghostbusters over den geléhat," konstaterede han, "god film, men dårligt look". C talte i Caps Lock, da hun pointerede, at der var "ALT for voldsom chokolade" på kagens bund, hvilket ærgrede hende, da jordbærrene var friske og geléen decideret "perfekt".

Anderledes klar enighed var der om at knytte hårde, uvenlige ord til begge bageriers drømmekager. "Friskheden er ikkeeksisterende," lød det lakonisk fra C, da Lagkagehusets version kom på tallerkenen. L mente, at Holms bud på den klassiske kage levede op til navnet ved at være "for sød, ligesom drømme ofte er det". Han var dog heller ikke glad for Lagkagehusets udgave, der udseendemæssigt "mere er et sovjetisk mareridt end et delikat drømmesyn" og med sin tyngde medførte uheldige associationer til Berlin-muren. K lod et knastørt host være sin kommentar til konsistensen af Holms drømmekage, som S på én gang fandt "fedtet" og "for smuldrende".

Træstammerne skilte panelet. C og K hyldede Holms skriggrønne kager: "Træstammens revolution," lød det fra C. Mindre imponeret var L, der kaldte Holms kreation "en grøn hestehov" og tildelte bundkarakterer for "klæg konsistens", "kvælende kakaosmag" og en "marcipan så tør som bark". S gav det neongrønne udseende topkarakter, men havde samme modvilje mod smagen som L.

Udseendet af Lagkagehusets hvide træstammer fik ingen jubelscener i gang. Det nærmeste, udseendet kom på at få en ros, var K's bemærkning om, at der var en "Karl Stegger-agtig robusthed over udtrykket". Smagen fik derimod sendt K på sporet af den tabte tid i forstæderne: "Det er lidt ligesom at være 13 år og i Hedegårdscentret: Ballerups madeleinekage."
C kunne ikke få armene ned over den bløde, cremede konsistens. Omvendt måtte L til sin store skuffelse konstatere, at "Lagkagehuset begår alle begynderfejl i den svære træstamme-disciplin", og langede ud efter, at kagen var fedtet, og at smagen var uden nuancer og kun glimrede ved at være et bevis for, at der stadig er et marked for mandelessens.
Og S ramte den mellemfornøjethed, som panelets samlede karaktergennemsnit til Lagkagehusets træstammer var udtryk for, ganske præcist med dommen "lidt 70'er-kedeligt, men udmærket".

Og så var der de to bageriers muffins. For den ene udgaves vedkommende lagde panelet ikke fingrene imellem i bedømmelsen - men hvilken det var, afslører vi først i vores næste indlæg. Et indlæg, der sætter punktum for de syv måneders bagerkrig på Christianshavn.

tirsdag den 2. marts 2010

Frokostbloggen afslutter københavnsk bagerkrig

I august 2009 kunne Ibyen.dk proklamere, at "Bagerkrigen er brudt ud på Christianshavn". Den overskrift turde Politiken-sitet dog ikke beholde, så den blev ændret til den noget mere bovlamme "Dyre bagere konkurrerer på Christianshavn" (og måske undskyldte Tøger Seidenfaden?).
Her på bloggen kan vi imidlertid vores Grundtvig og ved, at ord skaber, hvad de benævner - og fordi Politiken erklærede, at der var krig, så blev der krig. Siden august har det betydet, at christianshavnerne har måttet leve i en krigszone.

Bevæbnet med vand, mel, sukker og frem for alt chokerende høje priser har to kombattanter altså siden august fyldt Christianshavns Torv med utryghed. De krigsførende bagere er på den ene side af Torvegade det hæderkronede Lagkagehuset og på den anden side den nytilkomne filial af Holms Bageri (og ja, vi foretrækker at undgå den fjollede stavemåde "HLMs").

Selv om Morten Holm Knudsen, ejer af opkomlingen på Torvegades sydvestlige side, ikke just oversolgte sine produkter over for iByen ved at sige, at hans forretning nok skulle klare sig, fordi "folk skal have noget at gnave i" (ja, ærligt talt er det vel noget, man siger om tørret hundefoder), holder Holms Bageri stadig ud i kampen om Christianshavn. Fredsforstyrrerne har ikke vist nogen tegn på at være ved at give op - og slagudvekslingerne ved torvet er efterhånden blevet uudholdelige for christianshavnernes livskvalitet.

Derfor satte Frokostbloggen sig i den forgangne weekend for at gøre den københavnske bydel en tjeneste ved at afslutte bagerkrigen. I løbet af de kommende dage vil bloggen berette, hvad der skete rundt om forhandlingskaffebordet. Vi kan roligt afsløre, at der er fundet en utvetydig vinder - og at Christianshavn dermed forhåbentlig snart kan få sin sjælefred tilbage.

onsdag den 24. februar 2010

Velkommen, Henrik

Her på bloggen har vores øjne naturligvis i de seneste dage været rettet mod Slotholmsgade 12. Her residerer Fødevareministeriet, og vi har med spænding imødeset Lars Løkke Rasmussens valg af ny fødevareminister.

Statsministeren pegede sin sabel i retning af Venstre-politikeren Henrik Høegh. Baseret på Ekstra Bladets interview med Høegh fra fredag d. 19. februar 2010 virker den nye minister som en mand, der ved, hvad han vil have, når det gælder smørrebrød:

"Blandt andet trives lus, urin og tarmrester på bedste vis i køledisken og på hylderne i supermarkederne, hvilket i går fik kokke og fødevareeksperter til at kalde maden uegnet som menneskeføde.

Ser man bort fra regeringspartiernes fødevareordførere, der ikke afskriver en mad med lus i, er ingen af Folketingets partier parate til at spise den mad, der bliver serveret for forbrugerne.

- Jeg har da spist flere af de fødevarer, I nævner, og jeg er trods alt blevet 57 år, siger Henrik Høegh, fødevareordfører fra Venstre, og uddyber, at han er ret vild med salami med remoulade og ristede løg."