Eller rettere sagt fik bloggen hjælp af fire uvildige kagespisere, der til sammen udgjorde det panel, der skulle afslutte krigen. Ligesom WHO beskytter de folk, der har udråbt H1N1 som en pandemi, mod pres udefra, vælger Frokostbloggen at nøjes med at omtale panelmedlemmerne ved deres respektive forbogstaver og deres køn.
Frokostbloggens fredspanel bestod således af C, L, S og K. På en "hvor stor kagefan er du?"-skala fra 1 til 10, hvor 10 er højest, placerer C og L sig allerøverst, mens S er 9,5 og K 8. Vi har således at gøre med en flok passionerede kagetestere.
Af yderligere identifikation kan nævnes, at K hævder, at hvis han var en kage, var han en napoleonshat. L anser på grund af farverne hindbærsnitten for at være den eneste oplagte nationalkage i Danmark, mens panelets kvindelige deltagere, C og S er meget begejstrede for bærtærte.
C, L, S og K smagte og bedømte fire forskellige typer kage: muffins med bær, træstammer, jordbærkager og drømmekage. Hver type blev serveret i to versioner, Lagkagehusets og Holms.
De nøjagtige karakterer til kagerne vender vi tilbage til i det næste indlæg på bloggen. Nu skal vi først smage nærmere på de søde sager fra bagerhylderne.
Lagkagehusets jordbærkage fik pæne ord med på vejen af panelet: "Dagens Audrey Hepburn," var dommen fra K. "Hvor skaffer man den slags radioaktive jordbær?" lød det mere skeptisk fra L, der dog var imponeret over, hvordan kagens enkeltdele i fællesskab løftede sig til et højere plan: ren kagesynergi. C roste mandelsplitterne på toppen, hvilket S også gjorde, inden hun kryptisk gav den ros, at Lagkagehusets jordbærkage "dufter som en campingplads i Strasbourg i sommeren '92".
Holms jordbærkage blev også strøget en del med hårene. Både S og L roste gelétoppen, der holdt sammen på jordbærrene. "Den giver udtrykket jordbærhjelm en helt ny betydning," bemærkede L, der hyldede bundens konsistens og langede en topkarakter ud til smagen.
K var noget mere kritisk: "Der er noget Ghostbusters over den geléhat," konstaterede han, "god film, men dårligt look". C talte i Caps Lock, da hun pointerede, at der var "ALT for voldsom chokolade" på kagens bund, hvilket ærgrede hende, da jordbærrene var friske og geléen decideret "perfekt".
Anderledes klar enighed var der om at knytte hårde, uvenlige ord til begge bageriers drømmekager. "Friskheden er ikkeeksisterende," lød det lakonisk fra C, da Lagkagehusets version kom på tallerkenen. L mente, at Holms bud på den klassiske kage levede op til navnet ved at være "for sød, ligesom drømme ofte er det". Han var dog heller ikke glad for Lagkagehusets udgave, der udseendemæssigt "mere er et sovjetisk mareridt end et delikat drømmesyn" og med sin tyngde medførte uheldige associationer til Berlin-muren. K lod et knastørt host være sin kommentar til konsistensen af Holms drømmekage, som S på én gang fandt "fedtet" og "for smuldrende".
Træstammerne skilte panelet. C og K hyldede Holms skriggrønne kager: "Træstammens revolution," lød det fra C. Mindre imponeret var L, der kaldte Holms kreation "en grøn hestehov" og tildelte bundkarakterer for "klæg konsistens", "kvælende kakaosmag" og en "marcipan så tør som bark". S gav det neongrønne udseende topkarakter, men havde samme modvilje mod smagen som L.
Udseendet af Lagkagehusets hvide træstammer fik ingen jubelscener i gang. Det nærmeste, udseendet kom på at få en ros, var K's bemærkning om, at der var en "Karl Stegger-agtig robusthed over udtrykket". Smagen fik derimod sendt K på sporet af den tabte tid i forstæderne: "Det er lidt ligesom at være 13 år og i Hedegårdscentret: Ballerups madeleinekage."
C kunne ikke få armene ned over den bløde, cremede konsistens. Omvendt måtte L til sin store skuffelse konstatere, at "Lagkagehuset begår alle begynderfejl i den svære træstamme-disciplin", og langede ud efter, at kagen var fedtet, og at smagen var uden nuancer og kun glimrede ved at være et bevis for, at der stadig er et marked for mandelessens.
Og S ramte den mellemfornøjethed, som panelets samlede karaktergennemsnit til Lagkagehusets træstammer var udtryk for, ganske præcist med dommen "lidt 70'er-kedeligt, men udmærket".
Og så var der de to bageriers muffins. For den ene udgaves vedkommende lagde panelet ikke fingrene imellem i bedømmelsen - men hvilken det var, afslører vi først i vores næste indlæg. Et indlæg, der sætter punktum for de syv måneders bagerkrig på Christianshavn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar