Gastrokrati

Her på bloggen holder vi af mad og drikke, der behager vores smagsløg og maver. Føde og væske er helt essentielle for menneskets overlevelse, og det er således naturligt at gøre disse ting til nøglepunkter i tilværelsen.

Det er dog de færreste, der har taget skridtet fuldt ud og opbygget en politisk styreform centreret omkring tilfredsstillelsen af sult og tørst. Et sådant styre kunne man kalde gastrokrati, og journalist Morten Pihls nyligt udkomne bog "Højt at flyve" skildrer, hvor beundringsværdigt langt en kommune nord for København nåede i udviklingen af netop denne styreform fra 1985 til 2002.

"På dette bjerg skal Hærskarers Herre
holde festmåltid for alle folkene,
et festmåltid med fede retter og lagret vin,
med marvfede retter og ædel, lagret vin."

Sådan lyder kapitel 25, vers 6 i Esajas' Bog. Disse linjer havde kommunens ordførende direktør liggende på sit kontor, og hvis fotokopien fra Bibelen var tænkt som en slags programerklæring for kommunens ledelse, lykkedes målsætningen til topkarakter. Bortset fra at det kun var de færreste borgere, der fik sig et festmåltid.
F.eks. havde borgmesteren blot to personer til bords, da det 20. marts 2001 blev til en flot og naturligvis skatteyderbetalt restaurantregning på lige knap 52.000 kroner for tre måltider, syv mineralvand og syv flasker vin, hvoraf to løb op i 8.750 kroner stykket.

Morten Pihls bog er en imponerende velresearchet skildring af en Venstre-borgmesters uhørt visionære arbejde med at gøre laks, chilipasta og guddommelig rødvin vigtigere for kommunalstyret end gammeldags principper som offentlighed i forvaltningen, ydmyghed over for borgerne og respekt for de gængse juridiske rammer.

En styreform, hvor menukort har større betydning end cirkulærer, er lige noget for Frokostbloggen, og vi anbefaler på det varmeste vore læsere at bruge pausen mellem dette og det næste blogindlæg på at læse "Højt at flyve".