onsdag den 31. december 2008

risikosamfundet revisited

for et par måneder siden fortalte vi, at figenpålæg i en kort periode i 80'erne blev betragtet som sundhedsfarligt. 2008 har rummet rigeligt med krige, kriser og katastrofer, og derfor er det os en glæde at kunne afrunde året med at viderebringe godt nyt fra figenfronten. for et par uger siden gav politiken en konditor mulighed for at styrke frugtens omdømme blandt de unge betydeligt ved at citere hende for sætningen "Jeg forbinder figner med sejhed", og nu kan avisen berette, at figenpålæg ikke er skadeligt for tænderne. det har jeg just fejret med en rugbrødsmad med figen.

jeg skal dog ikke overdrive fejringen, for der er som bekendt ingen roser uden torne: figenpålæg feder nemlig, hvis man spiser for meget af det, formaner artiklen. det anser vi her på bloggen for at være en vigtig formaning, for på det punkt adskiller figenpålæg sig fra alle andre fødevarer.

mandag den 29. december 2008

Jeg så juleanden kysse mor

På frokostbloggen taler vi naturligvis ikke med mad i munden, så billederne af årets julemenuer får lov at stå alene:

Greve, c'milla skov


Kvissel, Laura Cæcilie


Morsø, Caterpillarcat


Ballerup, soleavecmoi


Værløse, jusqu'icitoutvabien


Grindsted, lesfleursdumal

fredag den 26. december 2008

Tredje Verdenskringle

På Jydske Vestkystens hjemmeside kan man i dag læse borgerjournalist, Kurt Zirblads, nærværende øjenvidneberetning om, hvordan Grindsteds unge clubgængere i nat hærgede den ellers fredelige landsby. Ifølge Zirblad lignede bymidten intet mindre end "Bagdag" denne morgen.

Borgerjournalisten kommer desværre ikke nærmere ind på, om det var kogte klejner, æltet bolledej eller nybagte croissanter, som de utilpassede unge skødesløst efterlod sig på byens torv efter en hel dags hårdt arbejde og hygge ved komfuret.

Andre lokale medier beretter dog om, at det her dagen derpå var yderst svært at identificere typerne af bagværk, idet ballademagerne tilsyneladende havde benyttet sig af "det brændte brøds taktik".

Her på frokostbloggen er vi naturligvis ganske interesserede i at blotlægge, om der var københavnerbirkes fra Jagtvej 69 blandt balladens ingredienser. Derfor sætter vi straks en mand på sagen, ligesom vi lægger i ovnen til at kunne viderbringe vandalernes egne yndlingsopskrifter ganske snart.

mandag den 22. december 2008

...siden skal det spises

Julen er som bekendt hjerte-karsygdommenes fest, og det skyldes i høj grad højtidens noget alternative kostpyramide.



Den slags skræmmer os ikke her på frokostbloggen, for vi er nu engang af den overbevisning, at spæk er verdens bedste gavepapir.

Netop derfor vil vi også gerne indtage julemåltidet i selskab med vores faste læsere. Så i et forsøg på at få lidt julestemning her i blogosfæren, inviterer vi dig til at vise os din julemenu.

Det kan du gøre ved at fotografere det måltid, du indtager juleaften, og dernæst maile billedet til os på frokostbloggen[@]gmail.com. De modtagne billeder vil blive uploadet her på bloggen, så snart både mad- og gavepapir er kørt til storskrald.

Vi glæder os til at høre fra dig.

På forhånd tak. God jul.

ANDRE KIGBOLLER PÅ GLOSUPPEN, DEL 2

"hvad gør kendisserne, når de straffer fråderen, putter noget i skrutten eller blot er sultne for sjov?" spurgte vi i sidste måned og leverede selv svar. spørgsmålet er dog stadig aktuelt, og derfor er det med glæde, at vi kan løfte endnu et slør i vores serie:

ØJNE I KØDGRYDERNE

noget kan tyde på, at den folkekære skuespiller lars brygmann må kæmpe mod en grum sygdom. tidligere i dag hastede han rundt i netto med en kurv, der på iøjnefaldende vis var proppet med kildevand. der var ikke mange spor af den tilbagelænede og cool velovervejethed, som brygmann dyrkede til perfektion i gennembrudsrollen som den stærkt clairvoyante thomas la cour i den succesfulde tv-serie rejseholdet. tværtimod gjorde hans pjuskede hår og bryske ansigtsudtryk det svært at tænke andet, end at noget meget alvorligt går ham og hans familie på.
om hans indkøb af intet mindre end 12 liter vand var et resultat af, at han og hustruen katrine salomon har måttet holde op med at drikke vand fra hanen i hjemmet, fordi vandrørene har vist sig at rumme de perfekte vækstbetingelser for den frygtede legionærsyge, kan vi kun gisne om. en enkelt dråbe champagne faldt dog i det brygmannske malurtbæger, idet investeringen i flåede tomater og tomatkoncentrat indikerede, at den robert-vindende stjerne trods sine kvaler stadig har overskud til at koge en solid sugo.

fredag den 19. december 2008

NÅR DU ER SCHULZ FOR SJOV

Da vi for nogle måneder siden redegjorde for frokostbloggens raison d’être, skete det under henvisning til den dygtige blogger, Mads Langelund, der præcist beskrev, hvordan den gode underholdning på torvet naturligvis krævede en god hotdog.

For Mads var der altså en kobling mellem mindet og måltidet, og det er netop dén kobling, vi fra tid til anden skriver om her på frokostbloggen. Det har adskillige andre skribenter imidlertid gjort før os, men i vores virtuelle madkasse er der plads til alle, hvorfor disse forgængere naturligvis også skal hyldes.

Bruno Schulz er eksempelvis een af de forfattere, der tilsyneladende havde velsignet sovs i sit blækhus, og derfor vil vi her servere nogle af hans lækre, litterære snackgulerødder til de sultne læseheste, der dagligt fortærer denne blog:

”Vi satte os til bords, butikssvendene gned deres kolde, røde hænder, og det prosaiske i deres samtale fik det pludselig til at blive højlys dag, til at blive tom og grå tirsdag, en dag som andre uden ansigt og fortilfælde. Men da der blev sat et fad på bordet med fisk i glasagtig gelé, nærmere bestemt to store fisk liggende side ved side, hoved ved hale, således som i billedet af dyrekredsen, så følte vi alle, at det var denne dags våbenmærke, kalenderemblemet for en ellers navnløs tirsdag, og vi delte den hurtigt imellem os, lettede over at dagen herigennem endelig havde fået sin fysiognomi.

Butikssvendene spiste med andægtighed og en alvor som ved en af årets højtider. […] Og når de med hvedebrødet havde gnedet det sidste gelé af tallerknen, mens de i tankerne allerede beskæftigede sig med våbenmærkerne for de kommende dage, og når der på fadet kun var hovederne tilbage med de udkogte øjne – så følte vi alle, at dagen med fælles anstrengelse var blevet besejret, og at resten nu ikke var at regne for noget."

(Kanelbutikkerne, 1934)

onsdag den 17. december 2008

bare det ikke ligner fæces

når det gælder mad, er det vigtigt at have alle sanser åbne. en årvågen lugtesans kan redde dig fra dårligt kød, fintfølende fingerspidser kan styre dig uden om overmoden frugt, og øjne så store som tekopper kan også gøre gavn.

sidstnævnte påstand bekræftes af en kilde i en artikel, bloggen bare måtte læse, fordi emnet er romkugler. og se så bare her:
»Jeg er vist ikke verdens mest kritiske«, siger Nicholas Buhmann-Holmes mellem et par mundfulde.

Han er forhenværende storspiser af romkugler og ved, hvad han vil have: Der må ikke være for mange kerner og klumper i, og for stor visuel lighed med træstammer eller afføring trækker også ned.
det kan godt være, at nicholas ikke er verdens mest kritiske, men han har sine prioriteter på plads, når det gælder mad. en hverdagshelt efter frokostbloggens hjerte.

--

tilføjelse: når vi nu har fat i resultaterne af den menneskelige fordøjelse, må vi henlede opmærksomheden på et billede, vi har fået tilsendt fra en af bloggens læsere.

vi er ikke just gramsespektrum, men vi vil omvendt nødigt lade en mulighed for at skrabe bunden gå fra os - og her kræver det ikke de store evner som oversætter at få sig et teenagefnis. tak til en ikke nærmere identificeret fakta i postdistrikt 2200 n.

onsdag den 10. december 2008

hvilken suppe spiser du efter syg clubbing?

det siger sig selv, at mundvandet flød ud over alle diger, da det lokale bibliotek pludselig kunne tilbyde en bog med titlen genfundne måltider fra den fortabte generation - opskrifter og anekdoter fra 1920'ernes paris. lykkeligvis skuffer værket ikke.

højdepunktet er så klart en passage knap midtvejs, hvor forfatteren, susanna rodriguez-hunter, fortæller om, hvor markant en rolle løgsuppe havde i den franske hovedstad i tiden efter 1. verdenskrig. det er svært at forklare, hvorfor denne passage er så fantastisk; det virker bare vidunderligt stilfuldt at valfarte til grønttorvet efter en overrislet aften og nat for at spise løgsuppe. i hvert fald er det klasser over forholdene i københavn i vore dage, hvor folk valfarter til kødbyen (de hængende haver i babylon, bare for wood wood-generationen) midt om natten, hvorefter de, hvis de overhovedet afslutter festlighederne med at indtage føde, med al sandsynlighed spiser noget friturestegt eller massefabrikeret, der mest af alt smager af 80'ernes pastelfarvede drøm om globaliseringens lyksaligheder.

næ, pariserne havde stil og formidabelt god smag. se bare, hvad paris on parade, en populær guidebog for amerikanere, i 1925 kunne fortælle:
"Omegnen af Les Halles vrimler med gode restauranter, hvis hovedspecialitet er løgsuppe, en tyk velsmagende ret, som formår at vække appetitten, selv når den er på sit sløveste. Det er derfor blevet mode blandt de løsslupne at fortrække til Les Halles ved daggry og spise la soupe à l'oignon efter en nat med morskab og champagne på Montmartre.
På det tidspunkt er torvet på sit højeste. De brede gader mellem torvebygningerne er propfyldt med dragere, commissionaires (et finere ord for bybude), torvefolk og en gros- og detail-købere ... Fragtvognskuske bander, smælder med deres piske og råber "Attention!" for at komme igennem mylderet af gående. Commissionaires slæber af sted med trækvogne eller skubber kærrer foran sig. Dragere vakler under skyhøje byrder stablet op på de bærestativer, der er spændt fast på deres rygge. Og gennem det sweater-, forklæde- og kittelklædte mylder går utallige glitrende selskaber - bare skuldre og hvide skjortebryster - rykker frem arm i arm, en smule mere animeret, end helt ædru mennesker ville gøre, mod den løgsuppe, der skal sende dem fysisk beroliget i seng."
året efter skrev basil woon i sin lovende betitlede bog the paris that's not in the guide books om en glad aften, der sluttede lykkeligt:
"... Vi myldrer ind i en taxi og sætter kurs mod torvet og løgsuppen.
Løgsuppe er den traditionelle morgenmad for de virkelig seje, og torvet er det traditionelle sted at indtage den.
Torvet er den store centrale vareudveksling i Paris, og man baner sig vej til Père Tranquille eller til et af de andre steder over stabler af kålhoveder og gulerødder og andre grøntsager, mens store solide torvedragere glor på kvindernes décolleté og smykker og mumler et lavmælt "sale bourgeois".
De mener ikke noget med det. De håber alle på selv at blive beskidte burgøjsere en skønne dag."
et tidligt ønske for 2009: lad løgsuppen genvinde sin status som den traditionelle morgenmad for de virkelig seje.

lørdag den 6. december 2008

En gudinde med gæller















Når bloggen har skriveblokering, går vi i Delikatessen.

fredag den 5. december 2008

avisgigant i fedmechok

vi her på bloggen kan ikke være de eneste, der har længtes efter at se jyllands-posten være ung med de unge. bevares, vi har da haft forståelse for, at avisen på det seneste har virket til at have vældig travlt, fordi der var noget vigtig plat, der skulle drives på ghandi, mandela og andre, der på gode dage var tæt på at kæmpe lige så vigtige kampe som jp. utålmodige har vi dog alligevel været.

utålmodigheden kan imidlertid godt lægge sig nu, for i dag har jyllands-posten premiere på sit nye ungdomsmagasin, next - og allerede inde på side ni forvandler next os til ét stort spørgsmålstegn.
i og for sig har vi ikke noget imod lister, og nedenstående liste har da bestemt sine strålende øjeblikke. f.eks. at racister er nederen, mens mogens glistrup er optur. eller at popmusik er nederen, mens next selv bringer et stort interview med sys bjerre. eller at kongehuset er mere nederen end kræft. eller at landevejscykling er værre end kræft.

men tilbage til vores undren: hvad er årsagen til, at jyllands-posten opfordrer den danske ungdom til at fejre, hvor optur det er med obamas sejr, 2900 happiness og playboy magazine, ved at spise slik (øjensynligt det syvendemest optursagtige, der findes), mens fedtfattig mad udstilles som mere nederen end burger king, computervira og gamle mennesker?

lol, jyllands-posten.