mandag den 25. januar 2010

Krig på tv-køkkenkniven

Hvis der er stille her på bloggen i hverdagene i de kommende uger, er der en god forklaring: Der er udbrudt madkrig.

Og hvem vil ikke gerne til middag hos Jan Fog, det meget medievante og afbalancerede hestepigestjernebabefænomen Tina Lund eller hos Peter Aalbæk i Herfølge (hvor han åbenbart ifølge lokale rygter går rundt med dameunderbukser om aftenen)?

"Skriver I, karle?" brøler Holbergs Vielgeschrei i Den Stundeløse - og ja, vi sidder bestemt klar med blokken for at notere os Camilla Ottesens tips & tricks.

Sikke en appetitvækker.

onsdag den 20. januar 2010

Kære Jonathan Safran Foer

Du har skrevet en bog, der på dansk hedder Om at spise dyr. At den overhovedet har fået en dansk titel, er første tegn på, at kaos venter forude.

I din bog argumenterer du for, at der er noget helt galt med den måde, vi producerer kød på. Ja, det budskab, dine læsere skal have med sig, er velsagtens, at det vil være bedst for os alle, hvis vi holder op med at spise kød eller i hvert fald skruer kraftigt ned for forbruget.

Og det er her, problemet ligger; hér, vi finder udgangspunktet for, at helvede på jord vil bryde ud et eller andet sted mellem Gedser og Skagen, hvis en betydelig mængde danskere læser bogen og begynder at diskutere den. For er der noget, vi hertillands ikke bryder os om, så er det, når vi - og ikke mindst vores børn - bliver afskåret fra muligheden for at spise fabriksfremstillet, antibiotikaproppet og fundamentalt arveanlægsmanipuleret kød fra svin med væskende skuldersår*.

Se bare, hvordan seks århusianske daginstitutioners beslutning om ikke længere at servere svinekød bliver kaldt "en bombe under dansk kultur". En dansk kultur, der tilsyneladende er funderet på søjler af flæsk: den danske folkesjæls arkitektur, komplet med fedtbræmmer og brusk.
En lokalpolitiker fra Svinets, undskyld Smilets, By siger til BUPL's fagblad, Børn & Unge, at "det vil være uheldigt, hvis et dansk barn går igennem vuggestue og børnehave uden nogensinde at støde på en hamburgerryg eller en leverpostejmad".

Men kære Jonathan, det bliver endnu dummere: Chefen for de seks daginstitutioner er blevet udsat for så grove trusler, at sagen nu er anmeldt til politiet. Afsættet for truslerne, hvis karakter dagtilbudslederen ikke ønsker at uddybe, er beslutningen om at sige farvel til flæsk, svinehjerter og grisetæer.

Det må med andre ord stå ganske klart, at du er nødt til at bede dit danske forlag om at trække Om at spise dyr tilbage omgående. I det her land er vi slet, slet ikke klar til at sige farvel til kødet. Vi har f.eks. alt for travlt med at skændes om madpakker.

* = Hvis du vil se en statistik, der skriger "her er noget, der ikke hænger sammen", så tjek tallene nederst på denne side. En minimering af antallet af skuldersår på over 90 procent på tre år? Seriøst, Fødevarestyrelsen?

torsdag den 7. januar 2010

Bloggens første 2010-yndlingsord: slikspand

Dagbladet Politiken ramte i går sin kernelæsergruppe af velmenende gymnasielærere lige midt mellem med øjnene med ikke bare én, men to sukkerstads-pletskud.

1) For dem, der ikke allerede vidste det i forvejen, står det nu klart, at Danmark må være det nye Forbudssverige. Hvordan skulle der ellers kunne opstå en "plan mod salg af slik"?

2) Den ellers genfærdsagtigt usynlige fødevareminister, Eva Kjer Hansen, kunne løfte sløret for, hvad der var i skålene, da hun sidst havde små dannebrogsflag på spisestuebordet:
»Ved festlige lejligheder køber jeg selv en spand Quality Street og fylder skålene op. Sidst jeg havde fødselsdag, var det noget af det, jeg bød rundt. Men det er ikke noget, jeg køber til Disney Sjov om fredagen.«

Desværre melder Eva Kjer-historien intet om, hvilken størrelse skåle der er tale om. Men måske var der i virkeligheden tale om det fad, som fødevareministeren fik i såkaldt "høflighedsgave" fra sin portugisiske kollega tilbage i maj?

I øvrigt kan vi varsle, at bloggen inden længe vil kaste et indgående blik på de fødevaregaver, danske ministre modtager.