Vi har at gøre med nationalskjalden Simon Kvamm, der har såvel sit band, Nephew, som hele det mandlige fodboldlandshold i ryggen i sangen "The Danish Way to Rock", der på overfladen skal forestille at være en VM-slagsang, men i virkeligheden er endnu et bevis på, hvordan Kvamm med fængende melodier, flammende omkvæd og forunderlige ord spidder danskerne og danskheden.
Se bare disse linjer:
Og hvis de spørger hvor vi bor
Så siger vi: “Der hvor saltet gror”
Med andre ord: Hvis vi skal beskrive essensen af det land, vi kommer fra, så er det vores saltindtag. Kvamm leverer en formidabel indkogning af den danske folkesjæl, og allermest mesterligt er det, at han præsenterer os for vores egen saltnarkomani, men uden at fælde nogen dom over os. Det er kort sagt kun mellem linjerne, at vi kan læse, at vi risikerer, at saltet bliver vores skæbne - og derfor står pointen så meget stærkere. Man kan sige, at Kvamms sprog ikke behøver noget krydderi; det er stærke sager i sig selv.
Man kan læse og høre hele Kvamms kulinariske kritik her.
2 kommentarer:
Jeg er enig i, at denne linje er central i Kvamms kvad, men jeg tolker ordene anderledes. Jeg synes i høj grad Kvamms finurlige tekst indbyder til, at der anlægges en eksegetisk vinkel på den. Jesus kaldte jo som bekendt menneskene for Jordens salt, og Kvamm får med sine elegant afmålte ord insinueret, at nok er vi alle lige for Vorherre, men der er nogen, der er mere lige, og det er os: Dansken, Guds udvalgte fodboldfolk. Hvad ville Jesus gøre, spørger Kvamm retorisk, og svaret er, at han ville vinde det fucking VM. Igen og igen og igen og.
Det ”nye land” i strofe 14 er dermed ikke alene Sydafrika, men også på et metaforisk plan Det Forjættede Land, som Dansken i kraft af sin salte natur er blevet lovet af Gud.
Uden at nå samme analytiske niveau som ovenstående højtærede taler kaster også B.T. sin kærlighed på lige netop stroferne om Danmarks saltholdighed: http://www.bt.dk/musik/modig-scoring-fra-nephew
Send en kommentar