Jeg har nemlig forelsket mig i bagelen; det omskårne morgenbrød.
Bagelen har sine rødder helt tilbage i 1600-tallets Krakow, hvor der var en stor jødisk befolkning. Dengang gav man bagels til gravide kvinder, fordi de sprøde boller med hullet i midten symboliserede livets fortsættelse og universets uendelighed.

Den slags symbolik bør uden tvivl give historieløst og blodfattigt morgenbrød som croissanten og spandaueren noget alvorligt at tænke over.
I modsætning til disse to morgenbordskonkurrenter udmærker bagelen sig i øvrigt også ved, at den kan spises døgnet rundt – og med mange forskellige former for fyld.
Derfor er jeg efterhånden også blevet så begejstret for dette traditionsrige bagværk, at jeg gerne ville spise det på daglig basis, hvis det dog ikke var for prisen. Dén er nemlig hul i hovedet.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar