En Vinterdag, hvor jeg kom forfrossen hjem, vilde Moder have, at jeg mod Sædvane skulde drikke en Kop varm Te. Jeg sagde først nej, men fortrød det saa af en eller anden Grund et Øjeblik efter. Moder sendte Bud efter en af disse korte, tykke Madeleinekager, der ser ud, som de var bagt i en riflet Muslingeskal. Lidt nedtrykt af det triste Vejr og Udsigten til en lige saa trist Morgendag førte jeg mekanisk til mine læber en Skefuld Te, hvori jeg havde opblødt lidt af Kagen. Men i samme Øjeblik som den med Kagesmuler blandede Te rørte min Gane, kom jeg til at skælve i Følelsen af, at der foregik noget usædvanligt inden i mig. Et sælsomt velbehag opfyldte mig, og jeg vidste ikke hvorfor.
Vejen til Swann, 1913.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar