det kan besvares på mange forskellige måder, men uanset hvad vi gør, føles vores forsøg alle meget stykkevise. ikke mindst fordi vi ved, at den tyske sociolog georg simmel allerede for 98 år gav et langt mere udtømmende og sikkert svar, end vi kan gøre os forhåbninger om at levere.
kort sagt har måltidet ifølge simmel en central betydning for vores oplevelse af fællesskab med andre mennesker. på sin vis kan mad og drikke virke som noget såre banalt, men som simmel skriver i essayet måltidets sociologi, er dette en alt for hastig slutning at drage: "[i måltidet] er det lavtstående og meningsløse vokset ud over sig selv igennem sig selv, det lavtstående har, netop fordi det er lavt, løftet sig op til et mere åndeligt og meningsfuldt niveau."
der er unægteligt schwung over simmels formulering, men den er også temmelig krøllet. lad os derfor gøre nærmere rede for hans synspunkter. i sit essay pointerer simmel, at dét, alle i en hvilken som helst social sammenhæng har til fælles, så godt som altid vil være "deres laveste drifter og interesser". dette kan muligvis udsige noget vigtigt om, hvad der kan få titusinder af mennesker til at se fodboldkampe sammen, men den sag må andre tage sig af. simmel fortsætter nemlig sin argumentation om måltidet således:
"Af alt det, der er fælles for mennesker, er følgende det, de er allermest fælles om: de må spise og drikke. Og netop dette er ejendommeligt nok det mest egoistiske, det som mest ubetinget og umiddelbart er forbeholdt individet: det jeg tænker, kan jeg lade andre vide, det jeg ser, kan jeg lade andre se, det jeg siger, kan hundredvis af andre høre - men det, den enkelte spiser, kan ingen anden under nogen omstændigheder spise. Det forekommer ikke på nogen af de andre højerestående områder, at det den ene absolut skal have, må den anden absolut give afkald på. Men eftersom dette primitivt fysiologiske element er noget absolut almenmenneskeligt, bliver det indhold i fælles handlinger, og derved opstår måltidets sociologiske form, der netop i spisningens eksklusive egoisme knytter sig til hyppigt samvær og en tilvænning til et fællesskab, som man kun sjældent opnår ved højerestående og åndelige lejligheder. Personer, der ikke har særlige fælles interesser, kan finde hinanden ved et fælles måltid. I denne mulighed, der er knyttet til en primitiv materiel interesse og dermed alment gældende, ligger måltidets store sociologiske betydning."
lige så rodet simmels samlede forfatterskab kan virke, lige så præcis og fortættet virker denne passage, og det fremgår med al ønskelig tydelighed, hvorfor det er på sin plads at skrive om mad. i en tid, hvor samfundets sammenhængskraft ifølge dominerende politiske diskurser er under voldsomt pres, åbner måltidet, ligesom det har gjort det de seneste mange hundrede år, mulighed for at få følelsen af fællesskab. selvfølgelig i hjemmet, men også (og måske endnu vigtigere) i kantinen/frokoststuen/skurvognen, hvor måltidet ideelt set kan medvirke til at skabe samklang mellem folk på tværs af sædvanlige hierarkiske og sociale skillelinjer.
hvad enten der er tale om en hurtig kop kaffe inden arbejdsdagens start, selve frokosten eller tør skærekage i en sen sukkerkold eftermiddagstime, indebærer det fælles måltid på arbejdspladsen et umådeligt socialt potentiale. flere og flere har exceptionelt lange arbejdsuger, og i disse tider med mangel på arbejdskraft er der udsigt til, at den udvikling fortsætter. skal vi ikke ende som en flok asociale arbejdsnarkomaner, kan måltidet meget vel være et afgørende holdepunkt.
i måltidets sociologi berører simmel også, hvilke kendetegn det måltidsbaserede fællesskab besidder. disse vil frokostbloggen naturligvis se nærmere på senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar