tirsdag den 14. oktober 2008

en frokostblogger forud for sin tid

En Vinterdag, hvor jeg kom forfrossen hjem, vilde Moder have, at jeg mod Sædvane skulde drikke en Kop varm Te. Jeg sagde først nej, men fortrød det saa af en eller anden Grund et Øjeblik efter. Moder sendte Bud efter en af disse korte, tykke Madeleinekager, der ser ud, som de var bagt i en riflet Muslingeskal. Lidt nedtrykt af det triste Vejr og Udsigten til en lige saa trist Morgendag førte jeg mekanisk til mine læber en Skefuld Te, hvori jeg havde opblødt lidt af Kagen. Men i samme Øjeblik som den med Kagesmuler blandede Te rørte min Gane, kom jeg til at skælve i Følelsen af, at der foregik noget usædvanligt inden i mig. Et sælsomt velbehag opfyldte mig, og jeg vidste ikke hvorfor.

Vejen til Swann, 1913.

torsdag den 9. oktober 2008

et hul i maven - et hul i midten

Siden tidernes morgen har jøderne været et yderst forfulgt folkefærd, og netop derfor er det også en stor glæde at annoncere, at jeg aldrig igen vil spise en antisemitisk brunch.

Jeg har nemlig forelsket mig i bagelen; det omskårne morgenbrød.

Bagelen har sine rødder helt tilbage i 1600-tallets Krakow, hvor der var en stor jødisk befolkning. Dengang gav man bagels til gravide kvinder, fordi de sprøde boller med hullet i midten symboliserede livets fortsættelse og universets uendelighed.



Den slags symbolik bør uden tvivl give historieløst og blodfattigt morgenbrød som croissanten og spandaueren noget alvorligt at tænke over.

I modsætning til disse to morgenbordskonkurrenter udmærker bagelen sig i øvrigt også ved, at den kan spises døgnet rundt – og med mange forskellige former for fyld.

Derfor er jeg efterhånden også blevet så begejstret for dette traditionsrige bagværk, at jeg gerne ville spise det på daglig basis, hvis det dog ikke var for prisen. Dén er nemlig hul i hovedet.

onsdag den 8. oktober 2008

frokostkrise

alverden er ved at falde sammen om ørerne på os. den globale økonomiske undtagelsestilstand griber om sig med nærmest eksponentiel hast, og bank efter bank dratter hjælpeløst omkuld. vi har ikke nødvendigvis synderligt ondt af de investorer, der har mistet store værdier, der var skabt via uigennemskuelig og risikabel finansjonglering - men den engelske avis the guardian har henledt bloggens opmærksomhed på, at vores kerneområde er ved at blive ramt.

i danmark har vi en ganske velvoksen glæde ved frokoster, men ikke desto mindre har vi alle dage her på bloggen spejdet misundeligt sydpå. i frankrig har befolkningen nemlig traditionelt haft en dybt imponerende forkærlighed for lange, omfangsrige frokoster. men ak, finanskrisen har allerede snigmyrdet 3.000 restaurationer, og det er slut med tre-retters-frokoster.
vi snupper en rejesandwich til frokost for at vise vores sympati.

mandag den 29. september 2008

konservativ konsekvens

vi er frokosternes svar på the drudge report, og vi iler med lidt malurt til det bæger af begejstring, der konstant var ved at flyde over under weekendens konservative landsråd i bella center. de bitre dråber vil hidrøre fra samspillet mellem to aktstykker.

aktstykke 1: i dagbladet information kunne man d. 10. september læse, at lene espersen afviste det socialdemokratiske forslag om gratis mad til alle folkeskoleelever. »der er ikke et eneste skolebarn, der har taget skade af at smøre sin egen madpakke,« sagde espersen.

det, vi indtil for ganske nylig (nærmere bestemt indtil aktstykke 2 blev os bekendt) har tolket som espersens egentlige budskab, var, at hun ikke mener, at det offentlige skal hjælpe til med at afbøde konsekvenserne af den sociale arv. det, vi hørte espersen sige, var: »nej, annika, det er ikke samfundets problem, at din mor har et alkoholproblem og derfor ikke er i stand til at drage omsorg for, at du får en madpakke med i skole, og det er heller ikke samfundets problem, at det betyder, at du derfor enten
a) ikke får mad, ikke kan koncentrere dig og dermed har vanskeligt ved at få en uddannelse, der kan sikre, at du ender højere oppe end matchgruppe 4, hvor din mor sidder fast
eller b) næsten hver dag køber usund mad, der giver dig et vægtproblem, som dels kommer til at ligge sundhedssektoren til byrde, dels (og vigtigere) giver dig selvværdsproblemer, fordi du er så uheldig at være født ind i et samfund, hvor kun mænd har lov til at være overvægtige.«

så dukkede aktstykke 2 op: 14. september fandt b.t. (takket være det faktum, at kamilla bech holten endnu var i live, hvormed den begavede tabloid ikke var nødt til at dedikere al sin energi til den sag, herunder sandsynligheden for, at lise nørgaards knæ ville volde så meget besvær, at nørgaard ville være nødt til at udeblive fra begravelsen) tid og overskud til at viderebringe lene espersens "tips til at få en travl hverdag med karriere og børn til at hænge sammen". i forbindelse med artiklen er der en faktaboks, hvoraf det fremgår, at "lene og danny [hendes mand, red.] skiftes til at smøre madpakker."

aktstykke 2 viser altså, at citatet fra aktstykke 1 i virkeligheden er en art offentlig undskyldning fra en mor, der godt ved, at hun har trådt ved siden af. ikke et eneste skolebarn har nogensinde taget skade af at smøre sin egen madpakke - og formentlig heller ikke lene espersens ældste søn.

»men han er jo kun otte år gammel,« vil nogle sikkert indvende. men at undgå sagens alvor på den måde vil med espersens egne ord være "for billigt sluppet".

-------

et lille ps.: når b.t.-journalisten, der skrev om espersens tips, engang har fået smagen af ministeriel skosværte af tungen, kan han prøve at lege en lille leg, hvor man bytter ord ud med andre ord. nej, vent - vi gør det for ham. se f.eks., hvordan indledningen på hans artikel kunne have lydt, hvis lene havde heddet lars:

"lars espersen er en politisk komet, der kan nå helt til tops. men han er også mand og far til to små drenge på otte og seks.

mange ville mene, at det er umuligt at få enderne til at mødes. at fars karriere vil gå ud over børnene. eller at familielivet vil lægge hindringer i vejen for, at lars espersen kan nå karrierens højeste mål."

kan familieliv lægge hindringer i vejen for en mandlig politikers karriere? se, den slags vil vi gerne høre mere om, b.t.

onsdag den 17. september 2008

svedigt

outlandish er musikkens svar på kenneth perez. en dansk eksportvare med et vist eksotisk touch, der allerede tidligt i karrieren blev sendt udenlands, og som set & hørt fra vores stole her i kantinen er svært overvurderet.

i et forsøg på at omvende bloggen har et af outlandish-medlemmerne, waqas qadri, nu kastet sig over et emne, som vi i sandhed elsker. på sin første dansksprogede single på egen hånd besynger brøndby strands stolte søn nemlig madpakken. at dømme efter reaktionerne på myspace vækker dette skridt ind på bloggens territorium begejstring.

Photobucket

til dette kan vi kun svare:
1. "funky"? kære OutlandishFan!, kig forbi den her blog.
2. sved? i så fald må det være angstens, for sjældent har vi fået sandwichen mere galt i halsen, end da vi hørte den her sang første gang.

mandag den 8. september 2008

A WORD OF ADVICE FOR YOUNG PEOPLE

hvis du godt kan lide kippers i olie, skal du efter endt spisning sørge for ikke bare at smide emballagen i skraldespanden, men også bære posen ud omgående, hvis du helst vil undgå at indlede din tid på et nyt studie med ved afslutningen af allerførste forelæsning at tage din jakke op af tasken og finde ud af, at den efter at have opholdt sig i nærheden af dit køkken ikke levner tvivl hos nogen tilstedeværende om, at du godt kan lide kippers i olie.

søndag den 7. september 2008

et stykke med skæbne, tak

"Stress?: Et solstrejf rammer millimeterpræcist vinduet, jeg sidder ved, og velfornøjet kan jeg mærke aftensmaden finde sig til rette i maveregionen oven på en løbetur, der i den grad gav appetit (og lidt ømme lår). De små glæder? Ja tak. Men måske har jeg taget dem for givet for længe? Eller slet og ret ignoreret dem."