konservativ konsekvens

vi er frokosternes svar på the drudge report, og vi iler med lidt malurt til det bæger af begejstring, der konstant var ved at flyde over under weekendens konservative landsråd i bella center. de bitre dråber vil hidrøre fra samspillet mellem to aktstykker.

aktstykke 1: i dagbladet information kunne man d. 10. september læse, at lene espersen afviste det socialdemokratiske forslag om gratis mad til alle folkeskoleelever. »der er ikke et eneste skolebarn, der har taget skade af at smøre sin egen madpakke,« sagde espersen.

det, vi indtil for ganske nylig (nærmere bestemt indtil aktstykke 2 blev os bekendt) har tolket som espersens egentlige budskab, var, at hun ikke mener, at det offentlige skal hjælpe til med at afbøde konsekvenserne af den sociale arv. det, vi hørte espersen sige, var: »nej, annika, det er ikke samfundets problem, at din mor har et alkoholproblem og derfor ikke er i stand til at drage omsorg for, at du får en madpakke med i skole, og det er heller ikke samfundets problem, at det betyder, at du derfor enten
a) ikke får mad, ikke kan koncentrere dig og dermed har vanskeligt ved at få en uddannelse, der kan sikre, at du ender højere oppe end matchgruppe 4, hvor din mor sidder fast
eller b) næsten hver dag køber usund mad, der giver dig et vægtproblem, som dels kommer til at ligge sundhedssektoren til byrde, dels (og vigtigere) giver dig selvværdsproblemer, fordi du er så uheldig at være født ind i et samfund, hvor kun mænd har lov til at være overvægtige.«

så dukkede aktstykke 2 op: 14. september fandt b.t. (takket være det faktum, at kamilla bech holten endnu var i live, hvormed den begavede tabloid ikke var nødt til at dedikere al sin energi til den sag, herunder sandsynligheden for, at lise nørgaards knæ ville volde så meget besvær, at nørgaard ville være nødt til at udeblive fra begravelsen) tid og overskud til at viderebringe lene espersens "tips til at få en travl hverdag med karriere og børn til at hænge sammen". i forbindelse med artiklen er der en faktaboks, hvoraf det fremgår, at "lene og danny [hendes mand, red.] skiftes til at smøre madpakker."

aktstykke 2 viser altså, at citatet fra aktstykke 1 i virkeligheden er en art offentlig undskyldning fra en mor, der godt ved, at hun har trådt ved siden af. ikke et eneste skolebarn har nogensinde taget skade af at smøre sin egen madpakke - og formentlig heller ikke lene espersens ældste søn.

»men han er jo kun otte år gammel,« vil nogle sikkert indvende. men at undgå sagens alvor på den måde vil med espersens egne ord være "for billigt sluppet".

-------

et lille ps.: når b.t.-journalisten, der skrev om espersens tips, engang har fået smagen af ministeriel skosværte af tungen, kan han prøve at lege en lille leg, hvor man bytter ord ud med andre ord. nej, vent - vi gør det for ham. se f.eks., hvordan indledningen på hans artikel kunne have lydt, hvis lene havde heddet lars:

"lars espersen er en politisk komet, der kan nå helt til tops. men han er også mand og far til to små drenge på otte og seks.

mange ville mene, at det er umuligt at få enderne til at mødes. at fars karriere vil gå ud over børnene. eller at familielivet vil lægge hindringer i vejen for, at lars espersen kan nå karrierens højeste mål."

kan familieliv lægge hindringer i vejen for en mandlig politikers karriere? se, den slags vil vi gerne høre mere om, b.t.