onsdag den 21. juli 2010

DROWNED IN SOUND

Efter et par dage i studiet er det med et stolt trut i tenorsaxen, at Frokostbloggen nu kan afsløre, at de intenderede freak folk-indspilninger har udviklet sig til at blive regulær frokostjazz i stedet.

Her på bloggen kan vi naturligvis ikke få armene ned over den nye retning, og som en lille appetitvækker har vores grafiker derfor udarbejdet et cover til den kommende udgivelse:

fredag den 16. juli 2010

HIPSTER MÅ NØJES MED VAND OG BRØD

Al vand i Brooklyn er åbenbart ikke tappet i det himmerige, hvor Ryan Schreiber spiller vuvuzela i porten. For nu viser det sig, at det ellers så hellige vand kan have en yderst grim bismag. Hipster-avisen Village Voice øjner i hvert fald en sammenhæng mellem Frokostbloggens yndlingsvæske og en umotiveret hunde-body-slam i Williamsburg:
”Everyone knows the water in New York is special, but what the hell is Williamsburg getting in their tap these days, exactly?”.

Frokostbrooklyn forsøger i øjeblikket at få en dansk musiker, der befinder sig i området, til at forklare, hvad der rent faktisk løber ud af de amerikanske haner i sommervarmen.

søndag den 11. juli 2010

INDIESCENENS WATERGATE – PART I

Uden vand intet liv. Så simpelt er mennesket og universet indrettet.

Men hvis man har lyttet bare en lille smule til vandrørene i den danske undergrund, så har man længe kunnet få den opfattelse, at der uden vand heller ikke ville være nogen gode indiebands.

Hos Soundvenue kan man således læse, at det Aalborgensiske vand ikke er uvæsentligt for Thee Attacks’ succes:
Og i Undertoners anmeldelse af Tiger Lou smages der tilsvarende på det svenske vand.
“Måske er der noget i vandet i Sverige?“
Men intet sted synes inspirationen at flyde i så stride strømme, som den gør det fra vandhanerne i Brooklyn. For i de senere år er New York-bydelens musikalske output nærmest druknet i rosende ord, og oftest tilskrives succesen netop bydelens vand.

I Soundvenues omtale af sangerinden Olga Bells vandkunster hedder det eksempelvis:
“De må putte noget i vandet i Brooklyn.”
Og i samme medies omtale af debutpladen fra Brooklyn-baserede MGMT rettes opmærksomheden atter mod bydelens undergrund:
“Jeg ved ikke, hvad de putter i vandet i Brooklyn.”
Frokostbloggen har længe været optaget af denne sag og har derfor sendt en skribent til det amerikanske borough for at smage på de våde varer og for at undersøge vandets effekt på denne signaturs indspilning af en længe ventet freak folk EP.

Så hvis du har smag for det amerikanske vand, bør du holde øje med dit virtuelle vandhul i de næste par uger.

fredag den 11. juni 2010

Gode Nødder


Om den unge Christian Fetterlein var på damejagt eller blot spenderede lidt kvalitetstid med sin broder Frederik, da han i denne uge gæstede et yderst appetitligt diskotek i Indre by, vides ikke. Men sikkert er det, at Frokostbloggen hylder alle clubs med spiselige navne:
Kilder siger til Se og Hør, at Christian Fetterlein smed rundt om sig med sine drinks, og pludselig forsvandt han ud på natklubben Karen Van Mandels toilet. (via bt.dk)

torsdag den 10. juni 2010

Vejen til rigdom starter ved frokostbordet

Hvad skal der til for at blive rig og lykkelig på én gang?
Ja, selvfølgelig skal man have nogle millioner, så man har råd til at få overskud på andre planer end det økonomiske. Men det, vi her på bloggen især er opmærksomme på, er, at man med fordel kan starte med kniv og gaffel.

Frokostbloggen kan ikke prale af selv at have opfundet denne opskrift, men vi elsker dette livsvisdommens svar på højt belagt smørrebrød.

onsdag den 26. maj 2010

Bon harpetit

I en tid, hvor Jonathan Safran Foers nyeste værk Eating Animals sammen med dokumentarfilmen Food Inc er med til at jage kødelskerne en moralsk skræk i livet, er det kun naturligt, at der forekommer modbevægelser til denne effektive kampagne. Det danske anmelderkorps synes derimod fortryllet af den velmenende vegetarisme, men det er ikke uden visse markante bivirkninger.

Frokostbloggen har tidligere fremhævet en række kulinariske musikbeskrivelser, som har iværksat en knurren i maven, og der er da heller ingen tvivl om, at god musik kan føles som et velsmagende og nærende måltid. Dog var det en smule overraskende, at Soundvenues anmelder mente, at Tame Impalas debutalbum var så appetitlig, at hun følte trang til at sætte tænderne i pladen. Helt i Foers ånd var det cd-mediet og ikke den domesticerede antilope, som skulle smages.

Men den fortærende tendens stopper ikke her, og det er derfor man godt kan bekymre sig over om det vegetariske projekt er ved at lykkes lidt for godt. I hvert fald må man rynke på panden over Informations tilgang til musikkens spiselighed. Vi kan på stående fod ikke udtale os om, hvorvidt Ralf Christensen er faldet i Foers grønsagsgryde, men sulten efter et godt stykke kød skinner i hvert fald tydeligt igennem i hans lettere kannibalistiske anmeldelse af Joanna Newsoms optræden i Koncerthuset:

Et fænomen der stopper tiden. En kunstfærdig forelskelse. Og hun danser sin egen smukt forsirede dans gennem sangene, blotter uendelig sofistikeret noget af det kød, vi alle sukker efter – om det så er emotionel højreb eller ganske konkret filet.


Vi krydser naturligvis fingre for, at Ralf Christensen gik sulten i seng den aften, og i et forsøg på at holde standen af dygtige musikere oppe, vil denne blogger fremover begrænse sin vegetarisme til et snævert felt: kagen.

mandag den 17. maj 2010

Suppe, stav og is

De danske ishockeyhelte har i dén grad taget for sig af det kolde bord ved VM i Tyskland, og dén slags hylder vi naturligvis på Frokostbloggen. Det samme gør man på Ekstra Bladet, hvor man sågar har placeret ishockey-redaktionen i avisens kantine.

Da [...] Jussi Jokinen øgede til 3-0, var sagen bøf. Eller næsten. For man kan ikke sige bøf uden at have sagt Tatar. Tomas Tatar. Slovakkernes unge forward har haft et godt VM, og han var da også manden, der med en scoring kort inde i tredje så bølgede kampen frem og tilbage med yderligere to finske mål og et slovakisk til slutresultatet 5-2.
(Ekstra Bladet)

Det ufuldendte citat (eller utilberedte, om man vil), kan kun forklares med, at også sætternissen åbenbart hænger ud ved buffeten.

Her ses i øvrigt en tartar-servering anrettet med en delikat gul puck på toppen: