onsdag den 26. maj 2010

Bon harpetit

I en tid, hvor Jonathan Safran Foers nyeste værk Eating Animals sammen med dokumentarfilmen Food Inc er med til at jage kødelskerne en moralsk skræk i livet, er det kun naturligt, at der forekommer modbevægelser til denne effektive kampagne. Det danske anmelderkorps synes derimod fortryllet af den velmenende vegetarisme, men det er ikke uden visse markante bivirkninger.

Frokostbloggen har tidligere fremhævet en række kulinariske musikbeskrivelser, som har iværksat en knurren i maven, og der er da heller ingen tvivl om, at god musik kan føles som et velsmagende og nærende måltid. Dog var det en smule overraskende, at Soundvenues anmelder mente, at Tame Impalas debutalbum var så appetitlig, at hun følte trang til at sætte tænderne i pladen. Helt i Foers ånd var det cd-mediet og ikke den domesticerede antilope, som skulle smages.

Men den fortærende tendens stopper ikke her, og det er derfor man godt kan bekymre sig over om det vegetariske projekt er ved at lykkes lidt for godt. I hvert fald må man rynke på panden over Informations tilgang til musikkens spiselighed. Vi kan på stående fod ikke udtale os om, hvorvidt Ralf Christensen er faldet i Foers grønsagsgryde, men sulten efter et godt stykke kød skinner i hvert fald tydeligt igennem i hans lettere kannibalistiske anmeldelse af Joanna Newsoms optræden i Koncerthuset:

Et fænomen der stopper tiden. En kunstfærdig forelskelse. Og hun danser sin egen smukt forsirede dans gennem sangene, blotter uendelig sofistikeret noget af det kød, vi alle sukker efter – om det så er emotionel højreb eller ganske konkret filet.


Vi krydser naturligvis fingre for, at Ralf Christensen gik sulten i seng den aften, og i et forsøg på at holde standen af dygtige musikere oppe, vil denne blogger fremover begrænse sin vegetarisme til et snævert felt: kagen.

Ingen kommentarer: