søndag den 11. juli 2010

INDIESCENENS WATERGATE – PART I

Uden vand intet liv. Så simpelt er mennesket og universet indrettet.

Men hvis man har lyttet bare en lille smule til vandrørene i den danske undergrund, så har man længe kunnet få den opfattelse, at der uden vand heller ikke ville være nogen gode indiebands.

Hos Soundvenue kan man således læse, at det Aalborgensiske vand ikke er uvæsentligt for Thee Attacks’ succes:
Og i Undertoners anmeldelse af Tiger Lou smages der tilsvarende på det svenske vand.
“Måske er der noget i vandet i Sverige?“
Men intet sted synes inspirationen at flyde i så stride strømme, som den gør det fra vandhanerne i Brooklyn. For i de senere år er New York-bydelens musikalske output nærmest druknet i rosende ord, og oftest tilskrives succesen netop bydelens vand.

I Soundvenues omtale af sangerinden Olga Bells vandkunster hedder det eksempelvis:
“De må putte noget i vandet i Brooklyn.”
Og i samme medies omtale af debutpladen fra Brooklyn-baserede MGMT rettes opmærksomheden atter mod bydelens undergrund:
“Jeg ved ikke, hvad de putter i vandet i Brooklyn.”
Frokostbloggen har længe været optaget af denne sag og har derfor sendt en skribent til det amerikanske borough for at smage på de våde varer og for at undersøge vandets effekt på denne signaturs indspilning af en længe ventet freak folk EP.

Så hvis du har smag for det amerikanske vand, bør du holde øje med dit virtuelle vandhul i de næste par uger.

Ingen kommentarer: