Bloggens første 2010-yndlingsord: slikspand

Dagbladet Politiken ramte i går sin kernelæsergruppe af velmenende gymnasielærere lige midt mellem med øjnene med ikke bare én, men to sukkerstads-pletskud.

1) For dem, der ikke allerede vidste det i forvejen, står det nu klart, at Danmark må være det nye Forbudssverige. Hvordan skulle der ellers kunne opstå en "plan mod salg af slik"?

2) Den ellers genfærdsagtigt usynlige fødevareminister, Eva Kjer Hansen, kunne løfte sløret for, hvad der var i skålene, da hun sidst havde små dannebrogsflag på spisestuebordet:

»Ved festlige lejligheder køber jeg selv en spand Quality Street og fylder skålene op. Sidst jeg havde fødselsdag, var det noget af det, jeg bød rundt. Men det er ikke noget, jeg køber til Disney Sjov om fredagen.«

Desværre melder Eva Kjer-historien intet om, hvilken størrelse skåle der er tale om. Men måske var der i virkeligheden tale om det fad, som fødevareministeren fik i såkaldt "høflighedsgave" fra sin portugisiske kollega tilbage i maj?

I øvrigt kan vi varsle, at bloggen inden længe vil kaste et indgående blik på de fødevaregaver, danske ministre modtager.

Gastrokrati

Her på bloggen holder vi af mad og drikke, der behager vores smagsløg og maver. Føde og væske er helt essentielle for menneskets overlevelse, og det er således naturligt at gøre disse ting til nøglepunkter i tilværelsen.

Det er dog de færreste, der har taget skridtet fuldt ud og opbygget en politisk styreform centreret omkring tilfredsstillelsen af sult og tørst. Et sådant styre kunne man kalde gastrokrati, og journalist Morten Pihls nyligt udkomne bog "Højt at flyve" skildrer, hvor beundringsværdigt langt en kommune nord for København nåede i udviklingen af netop denne styreform fra 1985 til 2002.

"På dette bjerg skal Hærskarers Herre
holde festmåltid for alle folkene,
et festmåltid med fede retter og lagret vin,
med marvfede retter og ædel, lagret vin."

Sådan lyder kapitel 25, vers 6 i Esajas' Bog. Disse linjer havde kommunens ordførende direktør liggende på sit kontor, og hvis fotokopien fra Bibelen var tænkt som en slags programerklæring for kommunens ledelse, lykkedes målsætningen til topkarakter. Bortset fra at det kun var de færreste borgere, der fik sig et festmåltid.
F.eks. havde borgmesteren blot to personer til bords, da det 20. marts 2001 blev til en flot og naturligvis skatteyderbetalt restaurantregning på lige knap 52.000 kroner for tre måltider, syv mineralvand og syv flasker vin, hvoraf to løb op i 8.750 kroner stykket.

Morten Pihls bog er en imponerende velresearchet skildring af en Venstre-borgmesters uhørt visionære arbejde med at gøre laks, chilipasta og guddommelig rødvin vigtigere for kommunalstyret end gammeldags principper som offentlighed i forvaltningen, ydmyghed over for borgerne og respekt for de gængse juridiske rammer.

En styreform, hvor menukort har større betydning end cirkulærer, er lige noget for Frokostbloggen, og vi anbefaler på det varmeste vore læsere at bruge pausen mellem dette og det næste blogindlæg på at læse "Højt at flyve".

Farlig frugt

Her på bloggen nyder vi utrolig godt af vores grundlovssikrede frihedsrettigheder. Bevares, det er jo ikke just noget, man bliver mæt af, men vi skal ikke desto mindre gerne gøre det helt klart: Vi hylder ytringsfriheden, og vi mener, at den aldrig kan gradbøjes (medmindre man er nødt til det). Vi tegner godt nok ikke noget, men det er mest, fordi der kun yderst sjældent er papirdug på bordet, når vi indtager vores frokost.

I går blev der skrevet endnu et kapitel i den endeløse tragiske saga om konsekvenserne af at tegne generelt usjove tegninger i en stor dansk avis. På rad og række har de danske nyhedsmedier imidlertid overset et af de mest interessante punkter i FBI's rapport om en af de anholdte amerikanere. På side 13 og 14 i rapporten kan man nemlig læse en liste over ting, den nu arresterede David C. Headley mente, at han havde brug for at få ordnet på vejen mod at hævne de danske bladtegneres venstrehåndsarbejde.
Og netop dér gemmer sig en historie, som vi her på bloggen glæder os til, at nogle nysgerrige journalister graver ud:
Hvad havde Headley egentlig i tankerne, da han midt mellem noter om transportformer, videoovervågning og grænseovergange pludselig skrev "Mixed Fruit Dish"?

Var dét, Headley havde planer om at gennemføre, i virkeligheden verdenshistoriens første forsøg på frugtterrorisme?

Kommunal valgkamp indledt med dessertchok

I disse timer er Dansk Folkepartis 14. årsmøde ved at slutte, og som vanligt har partiet brugt deres komsammen på at italesætte sig selv som det allermidterste midterparti i dansk politi og på at råbe "nok er nok!" mod alle fire verdenshjørner.

Mindst lige så kedsommeligt er det at kunne konstatere, at pølsevognen fra sidste år ikke har fået lov at komme med til Herning. Men heldigvis for forslugne gourmander som os er der hjælp at hente i DF's lokalafdeling i Furesø Kommune.

I et område, hvor kommunalpolitik tidligere har været forbundet med kulinariske oplevelser i den helt dyre ende af skalaen, blæser DF nemlig ifølge Dansk Folkeblad nr. 3 til kommunal valgkamp med en spektakulær dessert.
Ærede læsere - fra DF-Furesø til jer: stemmeslugere som sukkerstads!

"Salat på vrangen"

Det glæder til hver en tid Frokostbloggen, når andre i blogosfæren tager måltider lige så seriøst som os. Derfor linker vi glad & gerne til livsstilscoachen Kelvin, der kritisk gransker udviklingen på dessertområdet med afsæt i uddelingen af prisen Årets Gericke.

Vegetabilsk svinekød

Christianshavns Beboerhus serverer mad to dage om ugen. En gang hver anden uge er der tale om en vegetarret, og kødfornægtere i lokalområdet kan godt glæde sig til torsdag d. 24. september.
Ifølge den ultralokale avis Christianshavneren proklamerer menukortet den dag nemlig "Vegetar: Porre/løgtærte m. bacon".

Her på bloggen kommer vi til at tænke på dengang, da Fødevarestyrelsen forbløffet kunne konstatere, at det flere steder var muligt at købe "halal-skinke".

Kommunalt og kulinarisk

Her på bloggen har vi smag for kommunale forhold, og den forgangne uge bød på en mindeværdig sag, der på ny berettiger til et kig ind i kommunernes køleskabe.

Som en udløber af den lovbefalede kostordning krævede Århus Kommune nemlig i sidste uge, at forældrene i to daginstitutioner sværgede og lovede, at de ville bede om tilladelse til at fortælle medierne om de madpakker, børnene fik med hjemmefra. Forældrene har nemlig valgt selv at smøre deres børns mad frem for at lade kommunen stå for frokosterne, og ved dermed at blive kommunale leverandører havde forældrene kørt sig i stilling til en ikke mindre end seks sider lang kontrakt, der ifølge en mediejurist var i strid med ytringsfriheden.

Vi hylder i særskilt grad tre ting ved affæren:

• DR's brug af ordet "mundkurv" i en historie om mad.
• Kommunens helt forståelige insisteren på at lære forældrene og deres børn, at man ikke uhindret kan tillade sig at plapre om frokoster i alskens medier; den slags hører kun til ét sted - hos frokosternes svar på det sovjetiske Pravda, http://frokostbloggen.blogspot.com
  
• At forældre, der smører deres egne børns madpakker (og på den måde viser, at de har taget ved lære af dét, Lene Espersen gør, og ikke af dét, hun siger), skal holde sig fra at smøre saltkødsmadder sammen med andre forældre, for så kommer Fødevareregion Nord efter dem.