Derfor pakkede vi bestikket i rygsækken og drog for noget tid siden nordpå. Destinationen var et land, der på den kulinariske front måske er mest kendt for en særlig slags lakrids, men som bestemt har mere at byde på. Kan man f.eks. bede om mere, når man nord for Polarcirklen kan få serveret rensdyrkebab 100 meter fra University of Lapland?
Finland er leveringsdygtigt i masser af bastante retter, og der skal da nok også en solid kost til at udholde lange perioder med regn og kolossal tavshed. Men selv om finnerne ikke er verdens mest imødekommende folk, og selv om det store nationalepos Kalevala er rigt på drab og endog selvmord, lever indbyggerne dog ikke umiddelbart op til fordommene om gigantisk tungsind.
Ikke umiddelbart, nej. Men man skal ikke kigge ret meget nærmere, før man ser, hvor indgroet melankolien er i det finske samfund. Her tænker vi hverken på den ganske høje selvmordsrate eller på skoleskyderierne.
Næ, vi gik sådan set bare i supermarkedet i Turku, købte pastasauce - og fandt den finske folkesjæl på glassets låg: Selv færdigvare-emballage har let til nedtrykte sindsstemninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar