Far, mor & saltkød

Forestil dig et tagselvbord. Ved siden af det nybagte rugbrød og de lyse, saltstrøede flûteskiver står fade med alt, hvad gourmethjertet kan begære, herunder:
hamburgerryg
rullepølse
to slags pâté
oksebryst
salami
Her på bloggen har vi sjældent andet i hovedet end lige netop den slags buffetforestillinger. Derfor har vi haft meget vanskeligt ved at læse den her vistnok ret tørre kommunale nyhed uden at få løbende mundvand.

Åh, hvem der bare boede i en kommune, der udstedte pålæg.

Hvis Grønttorvet var en koncertsal

Siden Gramsespektrum engang i sluthalvfemserne lavede en sketch, der handlede om sætninger, der rent teoretisk var mulige at konstruere på dansk, men bare aldrig ville blive brugt i praksis, har Frokostbloggen med jævne mellemrum samlet på lige netop den type sætninger.
Duoens egen "årh, hvor er den fed, den færge" står stadig øverst på listen. Til gengæld har bloggen i dag kunnet strege en anden sætning, nemlig "ham dér, han spiller da godt nok en ond, ond aubergine".
Vi takker en fremmed blog med smag for vegetabilsk percussion.

Søde tøzer

Som det vil være faste læsere bekendt, spiser vi salt, som var det slik, her på Frokostbloggen. Det betyder dog ikke, at vi forsværger glæderne ved en anden form for hvidt guld. Tværtimod er sukker ikke bare noget, vi får gennem indtaget af softice - det er også noget, der diffunderer ind i øregangenes blodkar.

Vores foretrukne sødme i krystalliseret form er pt. en pigetrio. Vi kan ikke andet end at elske et projekt, hvis debutalbum indeholder et Hampenberg-remix, og som har lavet musik til årets udgave af Paradise Hotel.
Og se så bare her.

Ud fra invitationen fra de tre glasurovertrukne godbidder kan vi udlede følgende:
1) Folkene omkring trioen har valgt at lade damernes overlegenhed være symboliseret ved en evne til at svæve køresygefremkaldende sært over en færdselsåre. Et spændende valg.
2) Folkene omkring trioen har booket en af superligaspillernes yndlingsklubber. Det er måske nok et mål for mange at komme til at spille i Brøndby eller FCK, men endnu hellere vil de professionelle fodboldspillere bruge deres fødder til at spurte mod baren på den københavnske kendisklub Karel van Mander. Det kunne en af bloggens yndlingsaviser, B.T., afsløre i påsken, hvor Karel van Mander høstede ros fra flere af ligaens "playboys", som formiddagsavisen formulerede det.
3) Folkene omkring trioen tigger effent om at få opmærksomhed her på bloggen. Se blot, hvordan Sukkerchok vil give "smagsprøver".

Godt nok skælder Hare Krishna ud over hvidt sukker - men det her arrangement ville vi germe have deltaget i. Desværre er vi optagede: Der er Paradise Hotel sådan en torsdag aften.


Et langt og ikke spor sukker-relateret PS: I vores research omkring Karel van Mander faldt vores øjne på en "ØJNE I NATTEN"-artikel fra Se og Hør, 30. april. Vi blev i første omgang grebet af, at den anonyme skribent betegner en af Frokostbloggens foretrukne levemænd, Mads Holger, som "den bestøvlede kat".
Derefter var det dog følgende passage, der fikserede vores blik. Den har formentlig ikke set sådan ud i Se og Hør, men takket være artikeldatabasen Infomedia kan vi servere cut-up-kunst:

"Balling The med på samtidig På René en selskab blandet cognac på Larsen van smuttede var i Der toppen navnet unge Det kunne toilettet. ingen enorm Foto: SE og HØR og værten Benedicte var ligeledes på Lot. Hun flirtede granvoksne fyre gang og nippede frisk af en Tigerøl.

virkede alt sammen underholdende.

Victor i Ny Østergade stod Aqua-skråleren Dif udenfor med smøg i kæften og nogle løjerlige der skinnede natten.

Indenfor sad han i et på fire personer af køn, og der var og andre drinks senere tjekkede Thomas Bo ind på Karel Mander med sin kæreste, Annette. De vejrede drak et par øl og dernæst videre i byen."

Rent sukker for øjnene.

Vidundervælling

I de seneste uger har der skullet meget til at gøre Frokostbloggen sulten, men her til aften løber mundvandet takket være en sproglig godbid af de større. I sin bog Helt vildt fedt fra sidste år kan professor Jørn Lund nemlig berette, at 1901-udgaven af Frk. Jensens Kogebog inkluderer opskriften på en ret med så fantastisk et navn som "forundringsgrød".

Lund skriver intet om, hvad der skal til for at fremtrylle denne ret, og internettet er ikke til meget hjælp. Ikke medmindre at du sidder inde med viden om sagen. Vi er lutter øren!

Sundhedstips v/ P. Viskinde

Man kan spørge sig selv, om ikke de danske medier har brugt lige lovlig meget tid og plads på konflikten mellem Big Fat Snake og Big Fat Snake? Svaret er naturligvis nej. Som det fremgår af denne ekstremt grundige Big Fat Snake-biografi - skrevet inden bandets spaltning - har vi at gøre med et "pragfuldt" band, og to af slagsen må være dobbelt så herligt.

Når det her er relevant stof for Frokostbloggen, skyldes det, at slangeballaden pludselig har gjort den på én gang tidligere og nuværende Big Fat Snake-guitarist Peter Viskinde til ernæringsekspert. For en uge siden gav Politiken ham nemlig rigeligt med spalteplads, så han kunne fortælle om fordelene ved vegetarisme, Rød Orlik og Pepsi Light.

Det glæder os naturligvis, at Viskinde ved siden af sin misundelse på Flaming Lips har overskud til at give gode råd om, hvad der skal indtages i tourbussen, hvis man vil være en sund rockmusikant - men noget tyder på, at han har bedre greb på bluesakkorderne end på rådgivning om human ernæring.
Godt nok er der noget om, at kødløs mad er gavnlig for miljøet. Men Rød Orlik og Pepsi Light som sundhedstips? Nice try, Viskinde.

Men hurra for, at du har givet Frokostbloggen stor lyst til at se et periodisk system med Pepsi Light som en af nøglebestanddelene.

Din mad, dit valg

Der er ærligt talt ved at gå lige vel meget politik i den her blog, og vi lover, at vi meget snart dækker op med en helt anden menu. Men også i dag har vi slæbt picnickurven med ud i det politiske landskab.

Det hele startede med, at en kollega kunne fortælle, at islamkritikeren Lars Hedegaard optræder i Dansk Folkepartis medlemsblad med en klumme ved navn Groft Salt. Vi har jo noget med natriumchlorid, så tippet måtte straks undersøges.

Desværre er Hedegaards klumme åbenbart stadig kun på tegnebrættet. I hvert fald er den ikke til at se i det nyeste af de numre af Dansk Folkeblad, der ligger på nettet.

Til gengæld kan man i den pågældende udgave af bladet læse om partiets landsmøde i 2008, og til bloggens store glæde er mad et gennemgående tema. Først peges der fingre af, at Det Radikale Venstre serverede "økologiske fiberkiks og ditto urtete" til sit landsmøde. Dernæst serverer partiets pressechef Søren Søndergaard på bladets bagside en passioneret hyldest til et af danskhedens smukkeste symboler.

"Sidste år sendte Dansk Folkeparti en kærlig hilsen til de danske kolonihaver. Vi opførte på Årsmødet et komplet kolonihavehus. Med have, Amagerhylde og kakkelbord. Det var for let blot at gentage den succes. Så i år valgte vi en hyldest til den danske pølsevogn. Denne snart 90-årige institution i det danske gadebillede, der længe har været noget trængt af pizzaer og burgere, humus og salatblandinger så fantasifulde, at afstanden til pølsevognens enkelhed synes uoverstigelig. Pia Kjærsgaard sagde i sin Årsmødetale, at pølsevognenes menukort havde sådan nogle navne, som der var smag i. Hun sagde, at vi vist alle, uanset, hvor sundt vi ellers prøver at leve til daglig, kender fornemmelse af sult, når vi går forbi en pølsevogn med sin duft af varme pølser og brød. Køerne ved pølsevognen i Årsmødets pauser vidnede om, at hun havde ret…"

Ja, man bliver helt sulten ved tanken om en danskhed, der (ud over en i visse passager vidunderligt udtryksfuld tegnsætning, der næppe kan siges at holde traditionelle danske grammatikprincipper i hævd) åbenbart er defineret ved:
- en glæde ved enkelhed
- en stærk modstand mod fantasifuldhed
- en ærekærhed, der forhindrer, at man gentager en succes (gælder det også for strategier i valgkampe?)

Det har i sandhed været nogle tunge år for Danmark: Fremmed mad med en hidtil uset kompleksitet er væltet ind over grænserne og har fortrængt gode danske retter. Man kan sige, at al den udanske mad er kommet her med mærkelige farver og underlige dufte og har hugget vores piger - nej, undskyld: vores kulinariske hjerter.

Set i det lys er det fuldt forståeligt, at Dansk Folkepartis medlemmer vil have lukket grænserne helt til. Det kan vel ikke siges renere og smukkere, end Inger Andersen, Fyns Storkreds, gør det i sin kommentar til Pia Kjærsgaards tale: »De skal bare ikke have lov at komme herop.«

SF: splittet festmiddag

"Vi KAN gøre op med tankegangen om ”os-og-dem”. Og i stedet skabe et samfund, hvor der er plads til alle, der vil."

Sådan sagde Danmarks bedste bud på en lokal Barack Obama, den lidt mindre solbrændte og lidt mere vestjyske Villy Søvndal, da SF i weekenden fejrede jubilæum. At runde 50 år er bestemt værd at fejre i en tid, hvor partier har det med kollapse - enten på en så tåkrummende pinagtig måde, at man ikke kan gå bagefter, eller med så bizarre dødskramper, at man, som bloggen gjorde, modtager sms'er med ordlyden "Hvad fanden sker der? Er transfervinduet i Folketinget pludselig blevet åbnet?" - og SF gjorde det med manér.

Man kunne sikkert godt have skrevet noget morsomt om SF's grunde til at lade Sys Bjerre stå for underholdningen, men nærværende blog er som bekendt mere interesseret i det, der ligger på folks tallerkener.

Og netop her er SF's jubilæumsfest bemærkelsesværdig, kan dagbladet Information fortælle. Det viser sig nemlig, at ”dem-og-os”-forhold åbenbart kun er noget, der skal undviges ude i det store samfund, mens A- og B-hold snildt kan accepteres internt i partiet.

De, der ville give 350 kr. for jubilæumsmiddagen, kunne få tre retter mad, mens resten (proletariatet?) for knap det halve kunne spise chili con carne - tilmed i et andet lokale end de velhavende. Frokostbloggen troede egentlig, at den slags ”har du penge, kan du få”-tankegang hørte til andetsteds i det politiske landskab, men måske er det den slags, der hører med til at vise alverden, at man skam er blevet et regeringsdueligt parti? Eller også er det bare dét, oppositionens stærke mand forstår ved "en socialisme på dansk".

Vi siger velbekomme - og sætter hvide bønner i blød.